print side

Ansættelses- og arbejdsret

Ansættelses- og arbejdsret

Hvad er ansættelses- og arbejdsret?


Alle aspekter af enhver ansættelse omfattes af lovgivningen omkring ansættelse og arbejdsforhold også kaldet ansættelses- og arbejdsret. Det gælder først og fremmest reglerne for hvordan kontrakten skal udformes, men også hvornår og hvor længe arbejdstageren må holde ferie, hvornår arbejdsgiveren kan opsige aftalen osv.

Vores advokater kan rådgive om etablering og ophør af individuelle ansættelsesforhold i forhold til funktionærlovgivningen, ferielovgivningen, ligebehandlingsloven og andre ansættelsesretlige love (f.eks. Arbejdsmiljøloven).

Ansættelses- og arbejdsret på tværs af landegrænser


Hos Advokatgården assisterer vi såvel arbejdsgivere som medarbejdere med rådgivning om arbejds- og ansættelsesret. Ansættelses- og arbejdsret er et meget omfattende juridisk område, der reguleres både nationalt og internationalt, og som er under konstant udvikling. Ansættelses- og arbejdsret omfatter en myriade af komplekse regler i love og overenskomster. Derfor kan det være en udfordring at holde sig opdateret med den gældende lovgivning omkring ansættelses- og arbejdsret.

Lovgivningen går på tværs af landegrænser, idet området bl.a. reguleres af EU-traktater og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der er også en særlig dansk arbejds- og ansættelsesret. Endelig skal man være opmærksom på de aftaler, som arbejdsgivere og medarbejdere indgår med hinanden - kollektivt og individuelt.
 
Forhandling og tvister

Vi bistår både arbejdsgivere og arbejdstagere ved løsning af tvister. Vi er opmærksomme på, at sager relateret til ansættelses- og arbejdsret ofte løses både bedre og billigere ved forhandling, mediation eller forlig.

En god håndtering af problemstillinger i forbindelse med ansættelses- og arbejdsret muliggør, at parterne kan være i stue sammen efter konflikten. Derfor vil vi løbende vurdere mulighederne for alternative løsninger, der ikke graver dybe grøfter mellem arbejdstager og arbejdsgiver.

I dialogen med vores klienter tager vi i Advokatgården også hensyn til den menneskelige og personalepolitiske vinkel. Vores jurister har erfaring med mange forskellige brancher og kan dermed forebygge konfliktsituationer.


Forebyggelse af ansættelses- og arbejdsretlige konflikter


De mange regler inden for ansættelses- og arbejdsret er relevante i forbindelse med den daglige ledelse og personaleadministration. Advokatgården yder rådgivning indenfor alle aspekter af ansættelses- og arbejdsret. Dette gælder også medarbejderlignende forhold, f.eks. vikarer, konsulenter og freelancere.

Som arbejdsgiver bør du lade os gennemgå alle virksomhedens ansættelseskontrakter, så de er opdaterede og i overensstemmelse med reglerne. Vi kan også hjælpe med at udforme andre dokumenter relateret til ansættelse, f.eks. medarbejderaktieordninger, kunde- og konkurrenceklausuler, tavshedserklæringer, personalepolitikker, pc-ordninger og opsigelser. Vi har stor erfaring i at føre retssager inden for ansættelses- og arbejdsret, hvis det skulle komme så vidt.

I Advokatgaarden får du rådgivning med udgangspunkt i specialiseret viden om ansættelses- og arbejdsret. 

Advokatgaarden I/S - Torvet 4 - 4180 Sorø - Telefon: +45 57 86 08 08- E-mail: mail(a)advokatgaarden.com